Det er glæden der driver

Jeg har tilbudt sessioner gennem de sidste 15 år.


En spændende rejse, der fortsætter, så længe vi sammen kan skabe resultater, der gør en forskel.

Hypnose · NLP · EFT/Tapping

Varige forandringer – ofte på kort tid

I min klinik i Kongensgade arbejder jeg med hypnose, som jeg kombinerer med NLP og EFT/Tapping.

Hver metode kan skabe store forandringer i sig selv. Sammen gør de processen hurtigere.

Min tilgang er enkel: skabe mærkbare forandringer i et samarbejde med dig.

Jeg har udviklet min egen måde at kombinere hypnose, NLP og EFT/Tapping på – målrettet til at skabe varige forandringer på kort tid.

Et trygt rum for forandring

Kender du ikke til NLP eller EFT/Tapping, er det ikke vigtigt.

Her handler det ikke om at forstå teknikker – men at føle sig tryg og mærke, hvad der virker.

Min kombination af hypnose, NLP og EFT/Tapping skaber en tryg ramme, hvor vi kan arbejde målrettet med det, der står i vejen for din forandring.

I det følgende kan du læse mere om den rejse jeg har været på – til at finde min unikke måde at kombinere hypnose, NLP og EFT/Tapping på.

Certificeret Hypnoterapeut

Jeg er uddannet Hypnoterapeut hos Hypnosehuset Danmark.

Uddannelsen er en af Danmarks mest omfattende og systematiske metoder til at arbejde med hypnose.

Uddannelsen har været den perfekte overbygning på de erfaringer, som jeg har gjort mig med hypnose igennem mange år. 

Min rejse begyndte i Californien – med NLP

NLP blev udviklet i Californien med inspiration fra nogle af verdens dygtigste terapeuter – blandt andre hypnoterapiens fader, Milton Erickson.

NLP og hypnose hænger uløseligt sammen, begge arbejder med de mønstre, der påvirker, hvordan du tænker og reagerer.

Jeg har tilbragt over en måned i Santa Cruz (Californien), hvor jeg modtog intensiv NLP-træning hos Robert Dilts.

Robert er en af pionererne inden for NLP, han har i flere perioder arbejdet tæt sammen med Milton Erickson.

I forbindelse med min NLP Trainer-certificering havde jeg muligheden for at være terapeut for Robert i en session.

Hans feedback:
“Det var som at blive coachet af mig selv.”

Du har allerede det, der skal til

En af grundtankerne i NLP er, at du allerede har de ressourcer, der skal til for at skabe de forandringer, du ønsker.

En overbevisning som jeg deler, og som jeg oplever i alle mine sessioner.

Jeg kommer ikke med løsninger til dine udfordringer, dem har du allerede selv.

Jens Kristian Møller på scene med Robert Dilts ved NLP-certificering i Santa Cruz

På scenen med Robert Dilts og Judith DeLozier

Min tilgang er ikke at analysere dig eller fortælle dig, hvad der er rigtigt for dig – du er eksperten i dit eget liv.

Min opgave er at hjælpe med at ændre de mønstre, der skaber uro, angst eller fastlåsthed – hurtigt og trygt.

Når mønstrene ændres, ændres også dine automatiske reaktioner – hvilket ofte fører til dybe og varige forandringer.

Jens Kristian Møller modtager NLP-certificering hos HUMI v. Per Poulsen i Odense

NLP Business Practitioner – HUMI, Odense

I 2023 gennemførte jeg NLP Business Practitioner hos HUMI i Odense hos Per Poulsen.

Per er en af Danmarks mest erfarne profiler inden for NLP og Emotionel Intelligens.

Udover sin omfattende erfaring inden for NLP har Per også en baggrund i hypnose.

Gennem de sidste mange år har jeg sparret med Per omkring coaching og, hvordan terapi kan gøres mere effektiv – særligt i korte forløb.

Erfaringer, som i dag er en del af den måde, jeg arbejder med forandring på.

EFT/Tapping

Jeg har gennem mange år arbejdet med EFT, også kaldet Tapping.

Metoden er enkel: vi stimulerer (tapper på) nogle få meridian punkter – og det kan ofte reducere stress, uro og følelsesmæssige blokeringer.

Jeg er også certificeret i Matrix Reimprinting, en mere avanceret form for Tapping.

Internationalt EFT-event hvor Jens Kristian Møller var foredragsholder

I 2013 delte jeg mine erfaringer med tapping på et internationalt EFT-seminar, hvor jeg fortalte om min brug af kombinationen NLP og EFT.

Gruppe undervises i EFT tapping

EFT/Tapping undervisning i Mexio i 2013

EFT/Tapping – overraskende effektivt

EFT/Tapping er stadig ukendt for mange – men kan være overraskende effektivt.

Jeg bruger det ofte i kombination med hypnose, hvor det kan forstærke effekten yderligere.

Jeg har haft klienter, der bruger EFT/Tapping ved de første tegn på migræne – og oplever, at symptomerne reduceres markant.

Metoden er enkel og kan læres på meget kort tid, så du selv kan bruge den i hverdagen.

Er du nysgerrig, så spørg mig gerne.

Inspiration fra nogle af de bedste inden for hypnose og NLP

Jeg har boet mange år i Mexico, hvor jeg havde mulighed for at deltage i en lang række workshops inden for hypnose og NLP – både i USA og Mexico.

Her har jeg arbejdet med og ladet mig inspirere af nogle af de mest erfarne profiler inden for feltet.

Hypnoseeksperterne Michael Yapko og Jeffrey Zeig

Michael Yapko og Jeffrey Zeig

Blandt andre Jeffrey Zeig og Michael Yapko, som begge har haft stor betydning for udviklingen af moderne hypnoterapi.

Udover min træning hos Robert Dilts i Californien har jeg også deltaget i en række af hans workshops i Mexico.

Robert er en af de mest indflydelsesrige bidragydere til udviklingen af NLP.

Jens Kristian Møller ved certificering i grinyoga med Dr. Madan Kataria

Grine Yoga certificering i Mazatlan, Mexico

Lidt humor gør en forskel

Jeg er også uddannet træner i Grine Yoga.

Det kan lyde skørt – men det handler i virkelighed om noget enkelt: Livet skal være sjovt 🙂

En indisk læge, Madan Kataria, startede Grine Yoga i Mumbai i 1995.

At blive certificeret af Madan Kataria giver ømme lattermuskler.

Vidste du: kroppen kan ikke kende forskel på ægte grin og grin du bare selv sætter i gang? 

Effekten er den samme – alle grin er sunde!

Facade på Kongensgade i Odense nær indgangen til hypnoseklinik
Indgang til hypnoseklinik på Kongensgade 54 i Odense